|
talent og blev figurmaler på Den kgl. Porcelænsfabrik, søgte undervisning for at kunne noget, først hos professor Helsted, en meget kort tid, derpå hos Kyhn. Hos ham var det, at jeg tog mod til mig og sigtede mod noget mere end porcelænsmaling.
Da han mente, jeg burde søge en anden for at lære at male, henvendte jeg mig til Roed, som også tålmodigt hjalp mig med mine første forsøg. Samtidig fik jeg udstillet et portræt af min moder ("En kone, der spinder") og var så heldig at sælge det til kontorchef i banken, Peter Feilberg - og en lille gruppe af en moder med to børn til etatsråd Anker Heegård.
Disse penge delte jeg i to dele, lod den ene part blive hjemme hos moder, der da var enke, og rejste til forjættelsernes land - Paris - med den anden part. Der arbejdede jeg i Det julianske Atelier et halvt år, længere kunne pengene trods al sparsommelighed ikke slå til. Det var i vinteren 1879. Jeg havde imidlertid forlovet mig med læge Gilbert Lauri Jespersen, født 7. juni 1851, der også - efter at have været læge i et par aar i Gudhjem på Bornholm var søgt til Paris for at uddanne sig videre. Vi rejste da hjem sammen og giftede os samme år 27. oktober, hvorefter vi umiddelbart rejste til Sunda-øerne.
Min mand havde taget tjeneste derovre for 5 år, hvilke fem år vi tilbragte først i tre år på Borneo og derpå to år i Surabaya, den næstvigtigste by på Java.
Jeg må bemærke, at før og under min pariserrejse havde daværende kulturminister Hall støttet og hjulpet mig med råd og dåd.
Under mit ophold i Hollandsk Indien har jeg malet en hel del studier af landskaber og typer, af hvilket et legemsstort billede, "Sardier" , er med i dr. med. Viktor Laugis besiddelse, og et andet, "Et javansk køkken" har været på udstillingen.
Da jeg kom hjem i foråret 1885, foretog
|
|
