riserkonservatoriet og i orkestret på Den store Opera.

I Kristeligt Dagblad stod 21/9-50 som indledning til et interview i anledning af 60-års dagen:

- Der mangler noget i Det kgl. Teaters orkestergrav, når Gilbert-Jespersen ikke er der. Det synes hans kammerater, det synes vi andre. Der mangler noget i Kapellet, når Gilbert ikke blæser fløjte. Han har måske et større publikum end nogen anden kapelmusiker. Hans tone kendes i mørket. Man smiler og nikker til hinanden, når den lyder. Så er alt så skønt, som det skal være. Så forunderligt som kun Gilbert-Jespersen kan spille fløjte.

Anmeldelse i Nationaltidende, 1951, af Kuhlaus kvinte for fløjte, violin, viola 1, viola 2 og violoncel, Gilbert-Jespersen, fløjte, og Erling Bloch-kvartetten (Tono R3838-43):

- En upåagtet, men uhyre spirituel komposition, der rummer mindelser om Mozart, Rossini og den tidlige Beethoven, skrevet med mesterhånd af en af Danmarks få store komponister. Udførelsen er i topklasse med Gilbert-Jespersens virtuose og livfulde fløjtespil som en livgivende og sprudlende kilde, der leder de andre stemmer på deres lette og ubesværede vej. En særlig kompliment til "Tono", der her har opnået et meget fint klangligt resultat ikke mindst i forholdet mellem fløjten og strygerne.

Kgl Kapelmusikus Julius Koppel udtalte i interview med Robert Naur i Politiken den 31/5 1979:

- Den unge generation af kapelmusikere viser meget talent og stor kunnen. Men hvem har overgået Gilbert-Jespersen, når han blæste tredieaktforspillet i "Carmen" på sin fløjte? Det kunne give kuldegysninger i hele kapellet.